Simple Plan er klar til at vælte Danmark
Pop-punk-stjernerne Simple Plan gæster København som en del af deres kommende Bigger Than You Think! Tour. Koncerten bliver en sjælden chance for herboende fans til at opleve bandets energiske liveshow på tæt hold, når de indtager Den Grå Hal sammen med special guests Neck Deep 12. oktober.
I mere end to årtier har Simple Plan været blandt de mest elskede, indflydelsesrige og kommercielt succesfulde bands i deres genre. Fra det multiplantin-sælgende debutalbum No Pads, No Helmets… Just Balls med hits som ”I’d Do Anything”, ”I’m Just A Kid” og ”Perfect”, til globale klassikere som ”Welcome To My Life”, ”Untitled (How Could This Happen To Me?)” og den ikoniske ”What’s New Scooby-Doo?, har bandet leveret generationsdefinerende sange, der stadig fylder spillesteder verden over.
Montreal-bandet har solgt mere end 10 millioner album på verdensplan, lagt hovedscenerne ned på de ikoniske Vans Warped Tours, optrådt til Vinter-OL i 2010, samarbejdet med Montreal Symphony Orchestra og skabt virale øjeblikke med over en milliard visninger på #ImJustAKid-challenge. Via deres velgørenhedsfond Simple Plan Foundation har de desuden indsamlet over 3 millioner dollars til unge i nød.
2026-turnéen markerer et nyt højdepunkt i bandets 25-år lange karriere med nye udgivelser, et stærkt live-setup og en koncertoplevelse, der blander ungdommens soundtrack med et band, der fortsat er i udvikling
Better Than You Think! showet bliver en aften, hvor rå energi, humor og følelsesladede øjeblikke smelter sammen i en koncert, der både hylder fortiden og peger mod fremtiden.
SIMPLE PLAN – BIGGER THAN YOU THINK!
12. OKTOBER 2026 – DEN GRÅ HAL, KØBENHAVN
BILLETSALGET STARTER: 5. DECEMBER KL. 10
BILLETPRIS: 395,- PLUS GEBYR
BILLETSALG VIA: ALLTHINGSLIVE.DK / TICKETMASTER.DK
Link til billetter: https://www.ticketmaster.dk/event/802347161?language=da-dk&brand=dk_atl

