Siden 1976 har Den Grå Hal været centrum for det populære og velbesøgte julemarked på, Christiania i København. Hvert år besøges det unikke julemarked af tusindvis af mennesker som traver igennem de små, tætte gange som danner rammen for hundrede boder. Der er ingen boder der er ens og Julemarkedet på Christiania er netop et marked, hvor du bliver inspireret i hver bod du kigger på. Bodejerne gør sig hvert år umage med at skabe et eventyrligt og nærmest magisk marked. Boderne bygges af bodernes ejere og har derfor alle et festligt og særligt look. ligesom et kig i boderne indgyder til at ose og finde en måske særpræget og anderledes julegave. I de små boder findes der ting fra hele verden: indiske sarier, nepalesisk strik, handsker fra Grønland, legetøj fra Tjetjenien og meget mere.
Christianitterne og deres naboer producerer massevis af ting, som sælges på markedet – lige fra kunsthåndværk, hjemmegjort julepynt, glas, keramik til spiselige godter og hvad du ellers ikke vidste du manglede!!Der er flere madboder, hvor du blandt andet kan købe gløgg og søde julesager.Der vil være levende musik og indslag i weekenden.
Julemarkedet er røgfrit og gratis
Julemarkedet i Den Grå hal har åbent:7-20. december fra 12.00- 20.00
Sidste dag lukkes kl. 18.00